Forsiden Hovawarter.dk
Mødestedet for Danske Hovawart Ejere
Dansk Kennel Klub
Brugernavn:
Adgangskode:
Bliv bruger   -   Jeg har glemt min adgangskode
Hovawarter.dk | Løse kæledyr er farlige i bilen
Menu

Forsiden

Din side

Om Hovawarten

Hvalpekøb

Træning

Sjove øvelser

Kalender

Billeder

Links

Forbehold

Kontakt

Startside

Favoritter
 
Vigtigt!

Kontakt ALTID:

Dansk Hovawart Klub

og meget gerne

Dansk Kennel Klub

før et Hovawart hvalpekøb!
 Løse kæledyr er farlige i bilen 20/7-2006



Løse kæledyr er farlige i bilen

Et hundebur er det bedste ved store hunde En ny crashtest illustrerer vigtigheden af at spænde kæledyrene fast, hvis de skal med på køreturen. Der har alvorlige konsekvenser ved at lade være.

Dyrene med på bilferie
Mange tager familiens kæledyr med i bilen, når de skal på udflugt eller ferie. Men det er ikke ufarligt at have en løs kat eller hund med i bilen. En ny crashtest, som FDM og andre udvalgte europæiske bilklubber har fået foretaget, viser hvilke konsekvenser en løs hund kan have både for passagerer og hund.

10 gange sin tyngde
”Det er stærke billeder, hvor man ser, hvordan en ikke fastspændt hund vil blive slynget fremad, hvis bilen bliver involveret i et uheld. Det kan have alvorlige konsekvenser for både hunden og de øvrige passagerer i bilen. Derfor skal større kæledyr spændes fast ligesom øvrige passagerer i bilen. Ved en kollision med blot 50 km/t kan dyret opnå 10 gange sin egen tyngde”, siger FDM’s motorredaktør Leif Nielsen.

Placer dyret rigtigt
Udover at familiens kæledyr skal spændes fast, så skal man også tænke over, hvor man placerer dyrene. Har man en bil, hvor det er muligt at montere et hundegitter, som dyret kan sidde bag, er det en sikkerhedsmæssig fornuftig løsning. Er der ikke mulighed for at sætte et gitter op, bør hunden sidde i en speciel hundesikkerhedssele eller en fastspændt transportkasse.

”Hunde i hundesikkerhedsseler skal altid placeres på bagsædet. Dermed undgår man, at hunden generer føreren og samtidig kan den ikke blive ramt af frontairbaggen ved sammenstød. Hvis man alligevel vælger at spænde hunden fast på forsædet, så skal airbaggen om muligt slås fra i passagersiden”, siger Leif Nielsen.

Også risiko med mindre dyr
Det er dog ikke kun hunden, der bør sættes fast. Fx skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis man fx sidder med undulaten eller en kanin i et bur på skødet, og bilen kommer ud for et uheld. Derfor bør mindre kæledyr som fx undulater, marsvin og kaniner blive transporteret i specielle transportkasser som spændes fast, så de ikke kan skade de øvrige passagerer ved sammenstød.

Derfor lyder rådet fra FDM: skal kæledyrene med i bilen, så skal de være forsvarligt fastspændt både af hensyn til dyrenes og bilens øvrige passagerers sikkerhed.

Se film klip fra testen her.

Kilde: FDM.dk




Det er på eget ansvar at anvende denne side. Hvis du har forslag til forbedringer eller ændringer så skriv til info@hovawarter.dk.dk.